Varmepumpe — Priser, tilbud og råd

Hvad koster varmepumpe?

Prisen på varmepumpe varierer betydeligt alt efter opgavens omfang. Den lave ende af prisskalaen dækker typisk nyere boliger i god stand, mens den høje ende gælder ældre boliger med behov for ekstra forbehandling.

Priserne ovenfor er vejledende gennemsnit for hele Danmark. Lokale priser kan afvige, og den bedste måde at få en præcis pris er at indhente konkrete tilbud fra håndværkere i dit område. Vi anbefaler altid at sammenligne mindst 3 tilbud.

Hvad påvirker prisen på varmepumpe?

Sådan vælger du den rette håndværker

Forberedelse inden håndværkeren kommer

Beslutningerne før installationen betyder mere end selve monteringsdagene:

• Slå adressen op i kommunens varmeplan, og få årstallet for eventuel fjernvarme.
• Bed om en varmetabsberegning frem for et overslag efter kvadratmeter.
• Få vurderet om radiatorerne kan køre ved lav fremløbstemperatur, eller om nogle skal skiftes.
• Aftal placeringen af udedelen, og tjek støjkravet til naboskel.
• Søg Varmepumpepuljen inden arbejdet begynder — tilskud kan ikke søges bagud.
• Aftal hvem der afmonterer det gamle anlæg og afkobler gassen, og at det er en autoriseret installatør.

Materialer og teknikker

Valget mellem varmepumpe og fjernvarme afgøres sjældent af teknikken, men af geografien. Kommunens varmeplan viser hvilke områder der er udpeget til fjernvarme og hvornår nettet kommer. Er din adresse med, og er årstallet inden for få år, er en varmepumpe en investering med kort horisont. Er den ikke med, er varmepumpen som regel svaret.

Blandt varmepumperne er luft-til-vand standardvalget. Jordvarme bruger mindre strøm — 4.161 kWh om året mod luft-til-vandens 4.259 i Bolius' modelhus — men forskellen er 328 kr. om året, og jordvarmeanlægget koster mere at anlægge og afskrive. Regnet med afskrivning, service og rente ender jordvarme derfor dyrere end luft-til-vand: 19.530 kr. om året mod 18.463. Jordvarme giver først for alvor mening på store huse med højt varmebehov, hvor den lavere driftsudgift har flere kilowatttimer at arbejde på.

Luft-til-luft varmepumpen er en anden slags produkt. Den opvarmer kun det rum den hænger i og leverer ikke varmt brugsvand, så den er et supplement frem for en varmekilde til hele huset. Netop derfor kan dens tal ikke sammenlignes direkte med de vandbårne: Bolius opgør den samlede årlige varmeudgift for modelhuset til 10.811 kr., fordi resten af varmebehovet skal dækkes på anden vis.

Hvad koster en varmepumpe i drift?

Driften af en luft-til-vand varmepumpe koster 7.288 kr. om året i et hus på 130 m² med gulvvarme og et varmebehov på 18.100 kWh inklusive brugsvand. Det tal er den rene energiudgift, og det er Bolius' opgørelse over gennemsnitsprisen de seneste tolv måneder. Varmepumpen bruger 4.259 kWh strøm om året for at levere de 18.100 kWh varme.

Gulvvarme eller radiatorer er den enkeltfaktor der flytter driftsudgiften mest. Samme hus med radiatorer i stedet for gulvvarme bruger 5.485 kWh om året frem for 4.259, fordi varmepumpen skal levere vandet varmere. Regnet på Bolius' egne forbrugstal svarer det til en effektiv årsvirkningsgrad på 4,25 med gulvvarme mod 3,30 med radiatorer — og en forskel på 2.098 kr. om året.

Tilbagebetalingstiden afhænger derfor af hvad huset skiftede fra. Mod et gasfyr er den årlige energibesparelse 11.145 kr., og med en investering på 105.000-175.000 kr. minus 27.000 kr. i tilskud giver det mellem 7 og 13 år. Det regnestykke ser bort fra service på varmepumpen, så det er den optimistiske ende.

Tages afskrivning, service og rente med, bliver billedet et andet — og det er den halvdel de fleste prissider udelader. Bolius opgør den samlede årlige udgift til 18.463 kr. for luft-til-vand med gulvvarme mod 23.743 kr. for gasfyr. Forskellen skrumper fra 11.145 kr. til 5.280 kr. om året. Varmepumpen er stadig billigst, men det er en investering der tjener sig hjem over år, ikke en udgift der halveres fra den ene måned til den næste.

Hvor meget må en varmepumpe støje?

Der findes ingen fast national støjgrænse for varmepumper. Kommunen fastsætter grænsen i den enkelte sag, og de fleste kommuner lægger sig op ad Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. I et almindeligt parcel- eller rækkehuskvarter betyder det 35 dB ved naboskel om natten.

Grænsen gælder ved skellet, ikke ved varmepumpen. En udedel med et lydeffektniveau der ser højt ud i databladet kan sagtens overholde kravet, hvis afstanden til skel er stor nok — og omvendt. Producenterne opgiver tallet på forskellig måde, så bed installatøren regne det igennem for den faktiske placering frem for at sammenligne databladstal.

Konsekvensen af at overse det er reel. Klager naboen til kommunen, og måler kommunen en overskridelse, kan du blive pålagt at afhjælpe forholdet — i sidste ende ved at flytte eller fjerne varmepumpen. En støjskærm kan ifølge Bolius dæmpe 5-10 dB, og til sammenligning opfattes en ændring på 6-10 dB som en fordobling eller halvering af lydstyrken.

Varmepumpe på abonnement — hvornår giver det mening?

Varmepumpe på abonnement betyder at et energiselskab ejer anlægget, står for installation, service og reparation, og at du betaler et fast beløb om måneden. Hos EWII koster abonnementet 550 kr. om måneden hvis du skifter fra gas eller olie, og 650 kr. om måneden hvis du skifter fra en anden varmekilde. Strømmen til varmepumpen betaler du oveni, fastsat efter et estimeret forbrug og reguleret en gang om året.

Regnestykket afhænger derfor af om du har pengene stående. Et abonnement til 550 kr. om måneden er 6.600 kr. om året, og lægges Bolius' elforbrug for modelhuset med gulvvarme oveni, lander den samlede årlige udgift omkring 13.900 kr. Til sammenligning opgør Bolius den samlede udgift ved selv at eje anlægget til 18.463 kr. om året — men i det tal er afskrivningen med, og efter afskrivningsperioden ejer du en varmepumpe. Det gør du aldrig med et abonnement.

Abonnement udelukker desuden tilskuddet. Varmepumpepuljen går til den der investerer selv, så vælger du abonnement, får du ikke de op til 27.000 kr. Bindingsperioderne er lange, og prisen afhænger af anlæggets størrelse, så et konkret tilbud er den eneste måde at få dit eget tal. Bed om at se den samlede betaling over hele bindingsperioden, ikke kun månedsprisen.

Byggetilladelse og regler

Installation af en varmepumpe kræver ikke byggetilladelse, men arbejdet på både el- og varmeanlægget er autorisationskrævende. Skal det gamle gasfyr afmonteres, skal gasinstallationen afkobles og dokumenteres af en autoriseret installatør — det er der ingen undtagelse fra.

Vil du søge Varmepumpepuljen, er der ét krav der oftere end andre koster tilskuddet: du må ikke have indgået en bindende aftale, før du har fået tilsagn. Det er skarpere end det lyder. Mange skriver under på et tilbud og søger derefter, mens håndværkeren planlægger arbejdet — og på det tidspunkt er retten til tilskud allerede tabt. Energistyrelsen giver først et tilsagn, og udbetalingen sker når installationen er dokumenteret færdig.

Puljen giver 27.000 kr. ved skift til både luft-til-vand og jordvarme, og den lukker for nye ansøgninger når der er søgt for alle pengene. Du skal desuden stå registreret som ejer af huset inden du søger. Tidspunktet for ansøgningen er altså en del af planlægningen frem for en formalitet til sidst.

Placeringen af udedelen er det sted hvor reglerne oftest bliver konkrete. Kommunen fastsætter støjgrænsen ved naboskel, og lokalplanen kan derudover begrænse hvad der må opstilles synligt mod vej — særligt i bevaringsværdige kvarterer og sommerhusområder. Slå lokalplanen op for adressen inden placeringen aftales.

Jordvarme står i en anden kategori end luft-til-vand. Nedgravning af jordslanger kræver tilladelse fra kommunen efter jordvarmebekendtgørelsen, blandt andet af hensyn til grundvandet, og den tilladelse skal være på plads inden gravearbejdet begynder.

Bor du til leje, skal udlejeren give skriftlig tilladelse til indgreb i installationen. I andels- og ejerforeninger hører varmeanlægget som regel til fællesejendommen, og et skifte af varmekilde er derfor en beslutning for foreningen frem for for den enkelte bolig.