Varmepumpe i København — pris, effektbidrag og støjregler

Tilslutningspligten: du må vælge frit, men betaler effektbidrag

«I København er der tilslutningspligt til fjernvarme», skriver Københavns Kommune. Pligten betyder, at ejere af matrikler med tinglyst tilslutningspligt skal bidrage økonomisk til fjernvarmenettet, og bidraget hedder effektbidraget. Samme side slår fast: «Enfamiliehuse og andre ejendomme med et varmebehov på mindre end 250kW er ikke forpligtet til at aftage fjernvarme, men kan frit vælge fx en varmepumpe.»

Men effektbidraget skal betales, «uanset om der aftages fjernvarme eller ej». HOFOR forklarer, at tilslutningspligten blev indført 17. juni 1993 og tinglyst på samtlige ejendomme i kommunen, og at «Alle ejendomme med centralvarme, der ikke har installeret fjernvarme, er fra 1. januar 2005 blevet opkrævet en fast årlig afgift.» Et gas- eller oliehus betaler altså allerede i dag.

Forblivelsespligten virker den anden vej: en ejendom, der én gang er tilsluttet fjernvarme, skal «forsat betale den faste årlige effektbetaling, også selvom der eventuelt benyttes en anden varmekilde end fjernvarme», skriver HOFOR. Dispensation gives kun i få tilfælde, fx til et nyt enfamiliehus, der kan dokumentere lavenergistatus, skriver kommunen.

HOFORs fjernvarmepris for 2026

Tallene er fra HOFORs prisside for 2026. Effektbetalingen afhænger ifølge HOFOR af, hvor stor ejendommen er, hvad den bruges til, og hvor godt den er isoleret. Forsyningstilsynets prisstatistik for januar 2026 opgør HOFORs standardhus på 130 m² og 18,1 MWh til 18.417 kr. om året, se Forsyningstilsynet.

Af de 18.417 kr. er energien 18,1 MWh × 785,76 kr., altså omkring 14.220 kr. Resten, omkring 4.200 kr., er den faste del. Det er vores beregning ud fra de to kilder, ikke et tal HOFOR oplyser, og din egen effektbetaling står på din opkrævning.

Regnestykket, når det faste bidrag består

Fordi effektbidraget som udgangspunkt betales under alle omstændigheder, skal det ikke med i sammenligningen: HOFOR opkræver effektbetalingen af ejendomme uden fjernvarme, og for ejendomme med fjernvarme «er denne afgift en del af varmeregningen», skriver HOFOR. Det, en varmepumpe konkurrerer med i København, er energiprisen plus unit, stik, service og rente — ikke fjernvarmens fulde pris.

For modelhuset på 18,1 MWh er fjernvarmens energi omkring 14.220 kr. om året. Lægger vi Bolius' tillæg for unit, stik, service og rente på 3.097 kr. til, bliver det omkring 17.320 kr.; HOFORs tilslutningspris er lavere end Bolius' stikpris, så tallet er snarere i den høje ende. En luft-til-vand varmepumpe på radiatorer koster efter Bolius' metode 11.381 kr. i strøm og service plus afskrivning og rente på anlægget.

Med den metode er varmepumpen kun billigst for et hus uden fjernvarme, hvis anlægget koster under omkring 78.000 kr. — et stykke under de 105.000-175.000 kr., et anlæg normalt koster. Ved 120.000 kr. koster varmepumpen omkring 20.560 kr. om året mod fjernvarmens 17.320 kr.

Har huset gulvvarme, kører varmepumpen billigere, og grænsen flytter op til omkring 98.000-105.000 kr. — i bunden af det normale prisniveau. OK annoncerer enkelte anlæg med fra-priser ned til 72.250 kr. på sin prisside, så et skarpt tilbud kan vende regnestykket. Har huset allerede fjernvarme, sparer du kun energien og unittens service, og så skal anlægget koste under omkring 43.000 kr., så længe unitten ikke skal skiftes; står den for udskiftning, er grænsen nærmere 60.000 kr.

Hvornår en varmepumpe alligevel kan give mening

Regnestykket ændrer sig, hvis det bliver dyrt at trække fjernvarmen ind. HOFORs tilslutningspris dækker én stikledning op til 20 m; derudover koster præisolerede rør 4.700-7.735 kr. pr. meter efter taksten, og et hus langt fra vejen kan derfor stå med en langt større regning end modelhusets.

En luft-til-luft varmepumpe til 15.000-30.000 kr. er den anden undtagelse. Den kan supplere varmen i et enkelt rum eller et anneks, men den erstatter ikke fjernvarmen og laver ikke varmt vand, og effektbidraget består.

Kombinerer du fjernvarme og varmepumpe i samme anlæg, skal der indsendes et projekt til HOFOR: også et anlæg under 87 kW kræver det, «hvis der er tilsluttet en alternativ energikilde», skriver HOFOR. Samme sted oplyser HOFOR op til 3-5 måneders ventetid på et fjernvarmestik.

Årlig varmeudgift for modelhuset

Bolius har regnet på et modelhus på 130 m², der bruger 18.100 kWh om året til rumvarme og brugsvand; tallene er opdateret 9. september 2026. HOFOR-rækken er Forsyningstilsynets opgørelse for januar 2026 og indeholder det faste effektbidrag, som også et hus med varmepumpe betaler.

Lægger Bolius afskrivning, service og rente til, koster luft-til-vand 20.561 kr. om året på radiatorer og 18.463 kr. på gulvvarme. Et nyt oliefyr står til 38.153 kr. og et nyt gasfyr til 23.743 kr.

Køle- og ventilationsforskriften nævner nu varmepumper

Københavns Kommune har sine egne støjregler. Køle- og ventilationsforskriften, vedtaget af Borgerrepræsentationen 18. december 2025, «gælder for køle- og ventilationsanlæg samt varmepumper i Københavns Kommune», står der i § 1. Anlægget skal stå på svingningsdæmpere, rør skal føres med svingningsdæmpere eller fleksible forbindelser, og det skal efterses mindst én gang om året.

Grænserne står i forskriftens bilag A. Om natten må støjen i områder med åben-lav boligbebyggelse altså højst være 35 dB(A), og i en etageejendom må støj, der føres gennem bygningen, højst være 25 dB(A) i naboens beboelsesrum om natten. Afgørelser efter forskriften kan ikke påklages til en højere administrativ myndighed.

Varmepumper var også omfattet af den gamle forskrift fra 2004, men ikke nævnt udtrykkeligt, og antallet af varmepumper «er steget betragteligt» siden, skrev forvaltningen til Teknik- og Miljøudvalget 1. december 2025. For varmepumper er den nye forskrift altså en tydeliggørelse, ikke nye regler. Er du generet af en nabos anlæg, klager du via kommunens skema, og har du spørgsmål til reglerne, er nummeret 33 66 33 05 på hverdage kl. 9-16, oplyser Københavns Kommune.

Udedel på en bevaringsværdig ejendom

Forskriften regulerer kun støj; forvaltningen skrev selv, at lovgrundlaget ikke giver mulighed for at inddrage æstetiske hensyn. Udseendet styres i stedet af lokalplaner og bevaring. «En stor del af det eksisterende byggeri i København er bevaringsværdigt», skriver kommunen, og om tekniske anlæg: «Udvendige tekniske anlæg fx antenner, paraboler og solceller bør ikke være synlige fra gadesiden.»

Varmepumper nævnes ikke ved navn, men en udedel er et teknisk anlæg, så placér den mod haven, ikke mod gaden. Selv om et byggeri ikke kræver byggetilladelse, skal det overholde lokalplaner og servitutter, og mange lokalplaner kræver dispensation til ændringer af facaden, skriver kommunen. Om ejendommen er bevaringsværdig, kan du se på kulturarv.dk.

Luft-til-luft i en lejlighed

I en etageejendom er det forskriftens krav om bygningstransmitteret støj, der oftest bider: 30 dB(A) i naboens beboelsesrum om dagen og 25 dB(A) om natten. Derfor er svingningsdæmpere på både udedel og rør et krav, ikke et råd. Bor du i en ejer- eller andelsforening, så tjek foreningens vedtægter og husorden, før du bestiller en udedel til facaden eller altanen.

Bygas, ikke naturgas: der er ingen gratis afkobling

Gassen i København er HOFORs bygas: «Mere end 200.000 københavnere modtager bygas fra HOFOR», skriver HOFOR. Bygassen lukker ikke — HOFOR «vil fortsat levere bygas til vores kunder i København», selv om Frederiksberg stopper efter 2030, skriver HOFOR. Og den statslige afkoblingsordning hjælper ikke: den «gælder dog ikke bygaskunder, men er begrænset til kunder, der benytter naturgas», oplyser HOFOR.

Vil du helt af med gassen, skal stikket graves fri og lukkes, og det tager typisk 5-7 uger fra underskrift, skriver HOFOR. Fraskæring af gasstikledningen koster 16.000 kr. med moms efter HOFORs bygaspriser for 2026, dog afhængigt af den aftale, stikket blev etableret på. Beløbet hører med i tilbuddet, hvad enten du vælger fjernvarme eller varmepumpe.

55 grader-testen: klar til både fjernvarme og varmepumpe

«Frem mod 2033 sænker HOFOR gradvist temperaturen i fjernvarmenettet», skriver Københavns Kommune. HOFOR har en enkel test: «Hvis anlægget kan opvarme boligen på en dag med 0 grader udenfor, mens fremløbstemperaturen er sat til 55 grader, tegner det godt», står der i HOFORs spørgsmål og svar.

Samme test fortæller, om radiatorerne kan klare en varmepumpe, fordi begge løsninger arbejder bedst ved lav fremløbstemperatur. Klarer huset ikke 55 grader, er større radiatorer en investering, der gavner, uanset hvad du ender med.

Jordvarme i København

Københavns Kommune har ingen særskilt side om jordvarme. De nationale regler gælder: et terrænnært anlæg uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande og med et godkendt frostsikringsmiddel kan anmeldes, ellers kræves tilladelse, som Miljøstyrelsen beskriver. Spørg kommunen, inden du bestiller.

Et vandret anlæg kræver 2-2,5 gange husets opvarmede areal ifølge Bolius — sjældent realistisk på en københavnsk villagrund. Og «Det meste af jorden i København er lettere forurenet», skriver kommunen, så overskudsjord fra gravearbejdet skal håndteres efter reglerne. Skifter du fra olie, skal tanken afmeldes til kommunen, men den skal ikke nødvendigvis graves op, oplyser Københavns Kommune.

Posterne, der flytter prisen

Først varmetabet: en beregning ud fra husets isolering og vinduer giver den rigtige størrelse, et overslag efter areal gør ikke. Dernæst radiatorerne, som skal kunne afgive varmen ved lav temperatur; Energistyrelsens prisgrundlag sætter en radiator mere eller mindre i et radiatoranlæg til 5.000 kr., et groft skøn.

• Afkobling: olietanken tømmes og sløjfes, eller gasinstallationen kobles fra af et autoriseret firma.
• El: en ekstra gruppe eller større hovedsikring kan blive nødvendig.
• Brugsvand: mangler huset en varmtvandsbeholder, kommer den oveni.

Typiske opgaver i København

I et villahus uden fjernvarme, typisk med gas, olie eller el, står valget mellem fjernvarme og varmepumpe. Med effektbidraget i begge scenarier og uden tilskud vinder fjernvarmen oftest på pris; varmepumpen er relevant, hvis stikledningen bliver lang, eller hvis tilbuddet på anlægget er markant lavere end markedsniveauet.

I lejligheder er opgaven oftest en luft-til-luft varmepumpe som supplement eller til køling, og her er det støjen gennem bygningen og foreningens regler, der afgør sagen.

Forberedelse inden du beder om tilbud

1. Find din effektbetaling på opkrævningen fra HOFOR — den betaler du uanset valg.
2. Få en pris på fjernvarmestik fra HOFOR, så du har noget at sammenligne med.
3. Lav 55 grader-testen en kold dag.
4. Undersøg om ejendommen er bevaringsværdig og hvad lokalplanen siger om facaden.
5. Mål afstanden til naboens bolig, og bed om en støjberegning efter kommunens forskrift.

Tilbuddet: det skal du bede om

Kun en autoriseret el- eller vvs-installatør kan udføre et anlæg med tilskud, fremgår det af ansøgningsvejledningen, og firmaet kan slås op i Sikkerhedsstyrelsens register. Et brugbart tilbud har varmetabsberegning, bud på elforbrug, støjberegning og en model fra Varmepumpelisten.

Posterne skal stå hver for sig — maskine, montering, afkobling af det gamle, radiatorer og el — så tre tilbud kan sammenlignes linje for linje.

BBR og elafgift efter skiftet

Ret BBR, når varmepumpen er husets primære varme. I perioden 1. januar 2026 til 31. december 2027 er elafgiften for husholdninger 0,8 øre pr. kWh, oplyser Skattestyrelsen; elvarme og varmepumper betalte i forvejen den sats over 4.000 kWh, jf. Skatteministeriets faktaark. Fordelen ved registreringen er derfor væk i de to år, men kan vende tilbage efter gældende regler, når nedsættelsen udløber.

Er du klar, så få op til tre tilbud fra installatører, der arbejder i området.