Varmepumpe eller fjernvarme — regn på begge inden du vælger

Tallene

Bolius opgør de installerede priser og den årlige varmeudgift for et hus på 130 m². For de to relevante muligheder ser det sådan ud:

Fjernvarmens 48.146 kr. er unitten til 20.208 kr. plus tilslutningen til 27.938 kr. Tilslutningsbidraget fastsættes af det lokale forsyningsselskab og varierer kraftigt — dit tal kan være både lavere og markant højere.

Driftsforskellen mellem varmepumpe og fjernvarme er 10.122 kr. om året. Merprisen på anlægget er 71.854 kr. Varmepumpen henter altså forskellen på cirka syv år, og den holder 15-20. Uden tilskud.

Men tre forhold afgør sagen først

Regnestykket ovenfor er kun gyldigt hvis begge muligheder faktisk er åbne. Ofte er de ikke.

1. Kommunens varmeplan

Fjernvarme kan kun vælges hvis der er fjernvarme i din vej, eller hvis den er planlagt. Kommunerne har udrulningsplaner, og de er offentlige.

Er fjernvarmen planlagt inden for få år, ændrer det regnestykket fundamentalt: så handler beslutningen ikke om hvilken varmekilde der er bedst, men om hvad du gør i mellemtiden. Og er der ingen plan, er varmepumpen den eneste af de to der er til rådighed.

Det er derfor det første opslag, ikke det sidste. Ring til kommunen eller forsyningsselskabet.

2. Husets radiatorer

En varmepumpe arbejder hårdere jo varmere vand den skal levere. Virkningsgraden falder mærkbart over cirka 45 grader fremløb.

Gulvvarme kører 30-40 grader — ideelt. Store radiatorer klarer sig med 45-55. Små radiatorer fra 1970'erne kan kræve 60-70 grader på de koldeste dage, og der falder varmepumpens virkningsgrad så meget at driftsbesparelsen krymper.

Skal der nye radiatorer til for at få fremløbet ned, hører de med i varmepumpens pris. Det er den post der oftest mangler i et tilbud, og den kan flytte regnestykket flere år.

Fjernvarme er mere tolerant: unitten kan levere høj fremløbstemperatur uden at det koster virkningsgrad. Til gengæld betaler du en dårlig afkøling, hvis radiatorerne er små — de fleste forsyningsselskaber opkræver et tillæg for det.

3. Pladsen til en udedel

En luft-til-vand varmepumpe har en udedel der skal stå med fri luft omkring sig og overholde kommunens støjgrænser mod naboskel. På en almindelig parcelhusgrund er det ligetil. På en smal byhavn eller i en tæt rækkehusbebyggelse kan det være det der afgør sagen — og i ejer- og andelsforeninger kræver en udedel på facade eller altan næsten altid bestyrelsens godkendelse.

Fjernvarmeunitten står indenfor og larmer ikke.

Tilskud og hvad det gør

Varmepumpepuljen giver tilskud til varmepumper der erstatter husets primære varmekilde — typisk et olie- eller gasfyr. Beløbet trækkes fra anlægsprisen og kan være op til 27.000 kr. i Bolius' opgørelse.

Det flytter tilbagebetalingstiden fra cirka syv år til under fem. Betingelserne fastsættes af puljen og ændres over tid, så få dem bekræftet af installatøren OG af puljens egne vilkår — ikke af en salgsbrochure.

I fjernvarmens udrulningsområder findes en modsvarende fordel: nogle forsyningsselskaber tilbyder gratis eller stærkt nedsat tilslutning i en periode, fordi de har brug for en tilstrækkelig tilslutningsprocent for at projektet hænger sammen. Det er også noget der er tidsbegrænset og som skal spørges om.

Hvad med jordvarme

Jordvarme har den laveste drift af alle — 6.453 kr. om året — og den højeste anlægspris: 150.000 kr., hvoraf 75.000 kr. er jordslangerne nedgravet.

Forskellen til luft-til-vand er kun 304 kr. om året på papiret, men jordvarmens fordel viser sig i de koldeste uger, hvor en luftvarmepumpe henter varme fra kold luft og jordvarmen fra jord med stabile fire til otte grader.

Den kræver til gengæld to til tre gange boligarealet i have uden fliser, hæk og træer, og den kræver kommunens tilladelse. Har du haven, er den værd at få prissat. Har du ikke, er spørgsmålet ikke relevant.

Sådan griber du det an

1. Slå kommunens varmeplan op. Er der fjernvarme i vejen eller på vej?
2. Se på husets radiatorer. Er der gulvvarme, eller er radiatorerne store?
3. Se om der er plads til en udedel — og om en forening skal godkende den.
4. Bed om tilbud på det der reelt er muligt, med nye radiatorer som særskilt post hvis de er nødvendige.
5. Spørg forsyningen om tilslutningsbidraget, og puljen om tilskuddet. Begge tal er større end forskellen mellem to installatørers priser.

Og lad være med at beslutte ud fra anlægsprisen alene. Forskellen på 71.854 kr. i anlæg ser stor ud; forskellen på 10.122 kr. om året gør den lille inden for et årti.