Varmepumpe i Skibby — pris, fjernvarmeprojektet og reglerne for jordvarme

Hvad koster en varmepumpe monteret?

En luft-til-vand varmepumpe koster typisk 105.000-175.000 kr. inklusive installation. Den nedre grænse kommer fra Energistyrelsens prisgrundlag på 104.000-115.000 kr., som ikke omfatter ekstraarbejde. Den øvre svarer til OK's prisliste på 135.000-175.000 kr. for huse op til omkring 150 m². Bolius bruger 120.000 kr. i sine beregninger.

Beløbet rummer to ting, der opfører sig forskelligt. Maskinen ligger inden for et relativt snævert spænd. Følgearbejderne gør ikke, og de er derfor det, tilbuddene skal sammenlignes på:

• Den gamle varmekilde ud. Afkobling af gas er autorisationskrævende uden undtagelse. Ved olie er sløjfning af tanken en selvstændig post med sin egen pris.
• Varmefladerne. Nogle radiatorer er for små til at afgive varmen ved den lave fremløbstemperatur, en varmepumpe arbejder ved. Typisk drejer det sig om et par rum.
• El-installationen. En ledig gruppe eller en større hovedsikring er almindeligt i huse fra før 1980.
• Brugsvandet. Blev det varme vand lavet i fyret, skal der en beholder til.

Bed om posterne opgjort hver for sig i alle tre tilbud. Et tilbud, der stikker af nedad, viser sig næsten altid at være et tilbud med færre linjer — og de linjer bliver ikke billigere af at blive udført senere.

Hvor i spændet du lander, afgøres af husets varmetab og ikke af dets areal. To ens store huse med henholdsvis originale og udskiftede vinduer skal have forskellig effekt, og derfor er en varmetabsberegning det eneste grundlag, der holder. Et overdimensioneret anlæg starter og stopper hele vinteren, bruger mere strøm end nødvendigt og slides hurtigere.

Jordvarme kræver tilladelse her

Der er en lokal forskel, som er værd at kende, inden du planlægger tidsforløbet.

I mange kommuner kan et almindeligt terrænnært jordvarmeanlæg nøjes med en anmeldelse. Det kan det som udgangspunkt ikke her, fordi størstedelen af kommunens areal er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. I sådanne områder skal anlægget have en egentlig tilladelse, og det gælder både de vandrette anlæg og boringer.

Praktisk betyder det tre ting. Sagsbehandlingen tager længere tid end en anmeldelse, ansøgningen kræver mere dokumentation — typisk en situationsplan med anlæggets placering — og vilkårene skrives ind i tilladelsen frem for at følge en standard.

Kommunen anbefaler desuden en afstand på 3-4 meter fra skel til slangerne. Det er en anbefaling og ikke et afstandskrav som de 2,5 meter til udedelen, men den er værd at følge: den giver plads til at grave langs skellet senere uden at ramme anlægget, og den mindsker diskussionen med naboen, hvis der skal bygges tæt på.

Når anlægget er etableret, skal det færdigmeldes.

Inden gravearbejdet bestilles, er der desuden to ting at få på plads. Den ene er, hvad der allerede ligger i jorden — dræn, kloak, vand og elkabler deler dybde med jordvarmeslangerne, og på ældre grunde er placeringen sjældent dokumenteret præcist. En forespørgsel i ledningsejerregistret koster ingenting og tager få minutter.

Den anden er, hvad haven skal bruges til senere. Der må hverken bygges oven på slangerne eller plantes træer med kraftige rødder over dem, og et anlæg, der er lagt uden hensyn til en kommende terrasse eller carport, låser arealet i mange år. Tegn planerne ind først, ikke bagefter.

Hvad de forskellige varmekilder koster om året

Bolius har opgjort tallene for et modelhus på 130 m² med et varmebehov på 18.100 kWh inklusive varmt brugsvand. Fjernvarmerækken er et landsgennemsnit og ikke en takst for et bestemt selskab.

To aflæsninger er værd at gøre.

Den første: forskellen mellem de to varmepumperækker øverst er 328 kr. om året. Tages afskrivning, service og rente med, opgør Bolius totalen til 19.530 kr. for jordvarme og 18.463 kr. for luft-til-vand, og jordvarmen er altså samlet set dyrest. Den vælges for at undgå en udedel og for stabil ydelse i frostvejr, ikke for en lavere regning.

Den anden: fra oliefyr til luft-til-vand med gulvvarme er der 25.100 kr. om året, og fra gasfyr 11.145 kr. Det er de to tal, der bærer beslutningen — og de er store nok til, at de også bærer den uden tilskud, hvis ventetiden på fjernvarme er lang og fyret er udtjent.

Hvorfor ventetiden er et argument i sig selv

Et varmeprojekt, der er godkendt, er ikke et anlæg, der er bygget. Fem år er en yderfrist, og etaperne lægges der, hvor tilslutningen er tættest, fordi økonomien i et ledningsnet afhænger af, hvor mange husstande der hænger på hver meter rør.

Det har to praktiske følger for en husejer, der står med et fyr, der snart skal skiftes.

For det første er «vent på fjernvarmen» ikke et gratis valg. Et gammelt oliefyr, der holdes kørende to vintre for lang tid, koster 32.388 kr. om året i drift efter Bolius' modelhus — og det er før en reparation.

For det andet er et fyr, der bryder sammen i januar, det dyreste tidspunkt at træffe beslutningen på. Så er det ikke længere tre tilbud og en varmetabsberegning; så er det den, der kan komme i morgen.

Derfor er det værd at bruge en eftermiddag på afklaringen nu, selv om intet haster: hvilket forsyningsområde ligger adressen i, hvilken etape, hvad koster tilslutningen, og hvad ville en varmepumpe koste uden tilskud. Fire tal. Med dem kan beslutningen træffes i ro, uanset hvornår fyret siger fra.

Boligmassen og opgaverne på Hornsherred

Skibby har 3.217 indbyggere og postnummer 4050. Byen er kommunens fjerdestørste efter Frederikssund med 17.244 indbyggere, Slangerup med 6.799 og Jægerspris med 4.155, og foran Græse Bakkeby med 2.284 og Gerlev med 1.057.

Skibby ligger midt på Hornsherred, halvøen mellem Roskilde Fjord og Isefjorden, og det er en egn med en tydelig todeling. Selve byen har et samlet boligområde med parcel- og rækkehuse, hvoraf en stor del er fra 1960'erne og frem. Udenom ligger landsbyer og fritliggende ejendomme i et landbrugsland, og dér er både grundene større og afstanden til ethvert ledningsnet længere.

Den todeling er præcis den, fjernvarmeprojektet skærer igennem. Inde i byen er spørgsmålet, hvornår ledningen kommer, og hvad tilslutningen koster. Udenfor kommer den ikke, og spørgsmålet er i stedet, hvad der skal erstatte et oliefyr.

For de ældre ejendomme i oplandet er der en pointe, der ofte afgør projektet: radiatorerne blev dimensioneret til fremløbstemperaturer omkring det dobbelte af, hvad en varmepumpe arbejder ved. De kan sagtens bruges, men effektiviteten afhænger af, om et par af dem får lov at blive større. Forskellen mellem en årsvirkningsgrad på 3,30 og 4,25 er 2.098 kr. om året, hvert år anlægget står der — og det er som regel billigere at købe radiatorerne end at betale forskellen i tyve år.

Kystnærheden er værd at nævne særskilt. Salt i luften tærer på udedelens lameller og kabinet, og på de mest udsatte adresser ud mod fjordene er det et spørgsmål, der bør stilles til leverandøren frem for at blive opdaget efter ti år.

Sådan griber du det an

1. Få afklaret, om adressen ligger inden for forsyningsområdet. Det afgør, om tilskuddet overhovedet er i spil.
2. Er svaret ja, så spørg om etapen for din vej og om tilslutningsbidraget, inden du regner videre.
3. Er svaret nej, så søg Varmepumpepuljen og afvent tilsagn, før du indgår en bindende aftale.
4. Overvejer du jordvarme, så regn med en tilladelse frem for en anmeldelse, og læg tid ind til det.
5. Bestil en varmetabsberegning som grundlag for effekten.
6. Få varmefladerne vurderet ved lav fremløbstemperatur.
7. Kræv de samme poster prissat i alle tre tilbud.

Installatørens papirer

Der er to, og de dækker hver sit.

Autorisationen gælder selve arbejdet på varme- og elinstallationen — det gælder også, når en varmepumpe kobles på husets el og varmeanlæg. Bed om nummeret og kontrollér, at det står som aktivt.

Ligger din adresse uden for forsyningsområdet, så du kan søge tilskud, kræver Energistyrelsens ansøgningsvejledning, at en autoriseret el- eller vvs-installatør udfører installationen. VE-ordningen er nedlagt siden 1. juli 2025, så autorisationen er nok.

Tre tilbud på den samme skriftlige beskrivelse er nok til at se markedet. Beskriv opgaven én gang, send den ud tre steder, og bed om de samme linjer retur — ellers sammenligner du tre forskellige opgaver frem for tre priser.

Registrering og lokalplan

En luft-til-vand varmepumpe kræver ikke byggetilladelse, men den skal registreres i BBR, og det er ejerens ansvar, at oplysningerne er rigtige.

Et jordvarmeanlæg skal have tilladelse, inden det etableres, og færdigmeldes, når det er på plads.

Lokalplanen kan indeholde bestemmelser om, hvor tekniske installationer må stå, og hvordan de må se ud. Det afhænger af adressen og ikke af kommunen som helhed, så slå din egen op.

Reglerne på denne side — kravet om tilladelse til jordvarme og anbefalingen om 3-4 meter til skel — følger Frederikssund Kommune.