Spring til indhold
Godkendte håndværkere · Gundsømagle

Varmepumpe i Gundsømagle — pris, fjernvarmeudrulning og reglerne for jordvarme

Boringer kræver altid tilladelse, og der skal være 20 meter mellem dem — også til naboens. Sammenlign tilbud fra installatører, der dækker området.

Op til 3 gratis og uforpligtende tilbud
Én opgavebeskrivelse — tilbud du kan sammenligne
Ingen betaling og ingen binding
Tjekliste til tilskud, varmetab og tilbud
Håndværker udfører varmepumpe i Gundsømagle

En luft-til-vand varmepumpe koster vejledende 105.000-175.000 kr. monteret, og Varmepumpepuljen giver 27.000 kr. i tilskud ved tilsagn. Byen er ikke blandt de områder, der har haft åben tilmelding til fjernvarme, så for de fleste står valget mellem gasfyret og en varmepumpe — en forskel på 11.145 kr. om året i energiudgift. Jordvarmeboringer kræver altid tilladelse. Få 3 gratis tilbud.

✓Op til 3 gratis og uforpligtende tilbud
✓Én opgavebeskrivelse — tilbud du kan sammenligne
✓Ingen betaling og ingen binding
✓Tjekliste til tilskud, varmetab og tilbud

Hvad koster varmepumpe i Gundsømagle?

OpgaveVejledende pris
Luft-til-vand varmepumpe, komplet installeret105.000-175.000 kr.
Tilskud fra Varmepumpepuljen ved tilsagn, fratrækkes27.000 kr.
Årlig energiudgift, 130 m² med gulvvarme7.288 kr.
Årlig energiudgift, 130 m² med radiatorer9.386 kr.
Årlig udgift i alt, luft-til-vand med gulvvarme18.463 kr.
Årlig udgift i alt, luft-til-vand med radiatorer20.561 kr.
Luft-til-luft varmepumpe, installeret15.000-30.000 kr.

Byen ligger i et naturgasområde og er ikke blandt de områder i kommunen, der har haft åben tilmelding til fjernvarme. For hovedparten af husstandene står valget derfor mellem gasfyret og en varmepumpe. Grundene er typiske parcelhusgrunde med plads til en udedel, men sjældent til et vandret jordvarmeanlæg — og en boring kræver både tilladelse og 20 meters afstand til nærmeste anden boring.

Vejledende priser. Anlægsprisen er et spænd baseret på markedsdata: Energistyrelsens ekspertvurdering, OK's prisliste og Bolius, og tilskuddet er Energistyrelsens gældende sats. Drifts- og totaltal er Bolius' opgørelse for et modelhus på 130 m² med et varmebehov på 18.100 kWh inklusive brugsvand, opgjort september 2026. Fjernvarmerækken er et landsgennemsnit og ikke en bestemt takst.

Bolius' opgørelse over varmeudgifter, Energistyrelsens satser for Varmepumpepuljen samt Roskilde Kommunes offentliggjorte oplysninger om jordvarme og varmeforsyning

Byen står ikke på listen over områder med åben tilmelding

Det er den oplysning, der gør beslutningen konkret, og den er lettere at overse end en oplysning, der står der.

Roskilde Kommune har omkring 9.000 boliger med gasfyr og cirka 1.100 med oliefyr, og potentialet for omlægning er opgjort til omkring 8.600 — godt 90 procent af dem. Det er en stor opgave, og den løses ikke alle steder på én gang.

Fjernvarmen rulles ud område for område, og der har været åben tilmelding i fire områder: Viby og Dåstrup, Gadstrup og Snoldelev, Store Valby og Ågerup samt Jyllinge Syd. Gundsømagle er ikke blandt dem.

Det er ikke det samme som et nej for altid. Men det betyder, at der ikke ligger en tilmelding, en tidsplan eller et tilslutningsbidrag at planlægge efter lige nu — og derfor er «vent og se» ikke en plan her, men en udskydelse med en pris.

Byen ligger i et naturgasområde, og for de fleste husstande er spørgsmålet derfor et konkret valg mellem at blive på gassen og at skifte til en varmepumpe. Forskellen er 11.145 kr. om året i energiudgift efter Bolius' modelhus, og 5.280 kr. når afskrivning og service regnes med.

Ring til kommunen og spørg, om der er ændringer på vej for netop din adresse. Er der ikke, så læg beslutningen på et grundlag, der findes.

Jordvarme i Roskilde: tre veje, ikke to

Reglerne er mere finmaskede her end de fleste steder, og det er værd at kende inddelingen, før man vælger anlægstype.

Vandret anlæg uden for drikkevandsområde, på egen ejendom: kan anmeldes. Det er den korteste vej.

Vandret anlæg inden for område med særlige drikkevandsinteresser: kræver tilladelse.

Lodret anlæg — en boring: kræver altid tilladelse, uanset hvor ejendommen ligger. En boring går typisk 30-140 meter ned og kommer dermed i kontakt med lag, et vandret anlæg aldrig når.

Dertil kommer tre afstandskrav, som er de egentlige forhindringer i praksis:

  • 300 meter til boringer, der bruges til drikkevand.
  • 50 meter til øvrige boringer.
  • 20 meter mellem boringer indbyrdes.

Det sidste krav er det, folk sjældent har tænkt over, og det er samtidig det mest interessante.

Færdigt resultat — Varmepumpe i Gundsømagle
Professionelt resultat i Gundsømagle

Tyve meter mellem boringer gør det til et nabospørgsmål

Kravet om 20 meter mellem boringer betyder, at din nabos anlæg kan begrænse dit — og omvendt. På en almindelig parcelhusgrund er der ikke tyve meter til meget, og bores der først ét sted, låser det placeringen for de omkringliggende ejendomme.

Kommunen opfordrer derfor grundejerforeninger til at aftale fælles principper for, hvor boringer placeres i et kvarter. Det er en usædvanlig opfordring, og den er værd at tage alvorligt, fordi den er billig at følge og dyr at ignorere.

Praktisk vil det sige: hvis flere i jeres kvarter overvejer jordvarme, så tal sammen, inden den første bestiller en borerig. En aftale om, hvor på hver grund boringer må ligge, koster et møde. Uden den er det først til mølle, og de sidste husstande står med et anlæg, der ikke kan placeres.

Der er en praktisk grund til at tage opfordringen alvorligt ud over pladsen. To boringer, der står for tæt, konkurrerer om den samme varme i undergrunden. Jorden omkring en boring køles ned gennem fyringssæsonen og genopvarmes hen over sommeren, og ligger to anlæg for tæt, når jorden ikke at komme sig. Resultatet er ikke et nedbrud, men en årsvirkningsgrad der falder lidt for hvert år — og det er svært at opdage, fordi anlægget ellers virker.

Overvejer I noget mere ambitiøst, er der en beslægtet mulighed: et fælles kredsløb, hvor flere huse deler ét anlæg i jorden og hver har sin egen varmepumpe. Det kræver en aftale om drift, vedligehold og ejerskifte, men det løser pladsproblemet fundamentalt frem for at fordele det.

Hvad koster en varmepumpe monteret?

Prislejet for en luft-til-vand varmepumpe er 105.000-175.000 kr. inklusive installation. Den nedre grænse kommer fra Energistyrelsens prisgrundlag på 104.000-115.000 kr., som ikke omfatter ekstraarbejde. Den øvre svarer til OK's prisliste på 135.000-175.000 kr. for huse op til omkring 150 m². Bolius bruger 120.000 kr. i sine beregninger.

Når to tilbud er forskellige, er det sjældent maskinen, der skiller dem. Det er arbejdet omkring den:

  • Afkobling af gasfyret. Indgreb i gasinstallationen er autorisationskrævende uden undtagelse, og det er en post for sig.
  • Varmefladerne. Radiatorer, der ikke kan afgive varmen ved lav fremløbstemperatur, skal op i størrelse. Som regel i to-tre rum.
  • El-installationen. En ledig gruppe eller en større hovedsikring kan blive nødvendig; installatøren vurderer det ud fra eltavlen.
  • Varmt brugsvand. Lavede gasfyret det varme vand, skal der en beholder til.

Kræv posterne opgjort hver for sig i alle tre tilbud. Et tilbud, der ligger markant lavere end de øvrige, er som regel et tilbud med færre linjer — og arbejdet skal udføres alligevel.

Varmepumpepuljen giver 27.000 kr. i tilskud ved tilsagn, og satsen er den samme for luft-til-vand og for jordvarme.

Effekten skal komme fra en varmetabsberegning og ikke fra husets areal. Er anlægget for stort, tænder og slukker det hele vinteren i stedet for at køre jævnt, og det koster både strøm og levetid. Er det for lille, dækker el-patronen forskellen netop på de koldeste dage.

Hvad de enkelte varmekilder koster om året

OpvarmningForbrugPr. år
Jord-til-vand med gulvvarme4.161 kWh6.960 kr.
Luft-til-vand med gulvvarme4.259 kWh7.288 kr.
Luft-til-vand med radiatorer5.485 kWh9.386 kr.
Fjernvarme18,1 MWh16.953 kr.
Gasfyr1.654 m³18.433 kr.
Oliefyr2.011 liter32.388 kr.

Bolius har opgjort tallene for et modelhus på 130 m² med et varmebehov på 18.100 kWh inklusive varmt brugsvand.

Gasrækken er den, der betyder mest her, fordi det er den, de fleste husstande i byen står på. 18.433 kr. om året mod 7.288 kr. for en luft-til-vand varmepumpe med gulvvarme er 11.145 kr. i ren energiudgift. Med afskrivning, service og rente medregnet opgør Bolius forskellen til 5.280 kr. om året.

Det er en reel besparelse, men den er mindre end den, der venter et hus på olie — dér er forskellen 25.100 kr. Er der et oliefyr i huset, er sagen langt mere entydig end ved gas.

Mellem de to varmepumperækker øverst er der 328 kr. om året til jordvarmens fordel. Tages afskrivning og service med, vender det: 19.530 kr. i alt for jordvarme mod 18.463 kr. for luft-til-vand. Jordvarme vælges for stabil ydelse i frostvejr og for at slippe for en udedel — ikke for elregningen.

Gasfyret er den sværeste sag at regne på

Et oliefyr afgør sig selv: forskellen er 25.100 kr. om året, og den diskussion er kort. Gas er anderledes, og fordi hovedparten af byens husstande står netop dér, er det værd at gøre regnestykket ordentligt.

Fire ting skal med, og de trækker ikke samme vej.

Besparelsen. 11.145 kr. om året på energien, 5.280 kr. når afskrivning, service og rente regnes med. Det sidste tal er det ærlige, hvis anlægget skal købes.

Tilskuddet. 27.000 kr. trukket fra investeringen ændrer tilbagebetalingstiden mærkbart — men kun hvis der er tilsagn, inden aftalen bliver bindende.

Gasfyrets alder. Skal det skiftes alligevel inden for få år, er sammenligningen ikke «varmepumpe mod nuværende udgift», men «varmepumpe mod et nyt gasfyr». Det flytter regnestykket betydeligt, fordi et nyt gasfyr også koster penge og derefter låser huset til gassen i endnu et par årtier.

Husets stand. Er der tre-fire radiatorer, der skal skiftes, og et loft der trænger til isolering, hører de udgifter med i investeringen — men de sænker samtidig forbruget uanset varmekilde.

Den nemmeste måde at gøre det håndgribeligt på er at bede installatørerne om at opgive en forventet årlig elforbrug for anlægget i dit hus, ikke blot en effektstørrelse. Så kan du gange med din egen elpris i stedet for at læse et modelhus.

Lyd og placering af udedelen

Bygningsreglementet kræver, at udedelen står mindst 2,5 meter fra skel. Det gælder overalt i landet og er et minimum.

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier sætter samtidig et loft ved naboskel, og kommunen har ikke offentliggjort en skærpelse. I parcel- og rækkehusområder gælder 35 dB om natten, 40 dB om aftenen og i weekenden og 45 dB på hverdage i dagtimerne. Et hus i det åbne land kan have en lidt højere grænse — Bolius nævner 40 dB om natten for enkeltliggende huse — men Energistyrelsen skriver i dag blot, at udedelen højst må give 35 dB ind mod naboen. Kommunen fastsætter grænsen, så regn med 35 dB, indtil den har sagt andet.

Det er nattegrænsen, der binder. Anlægget kører hele døgnet, og der er ingen anden lyd om natten at forsvinde i.

Virkemidlerne i rækkefølge: afstand, fordi den er gratis; placering, så maskinen ikke står i et indvendigt hjørne, hvor to flader kaster lyden tilbage; og til sidst en skærm, som ifølge Bolius kan mindske støjen med 5-10 dB. Til sammenligning opfattes 6-10 dB som en fordobling eller halvering af lydstyrken.

Bed om støjtallet ved maksimal drift frem for ved normaldrift. Det er tallet fra en frostperiode.

Håndværkerværktøj til varmepumpe

Boligmassen og opgaverne i området

Gundsømagle har 2.760 indbyggere og postnummer 4000. Byen er kommunens sjettestørste efter Roskilde med 52.974 indbyggere, Jyllinge med 10.781, Viby med 5.227, Svogerslev med 4.277 og Vindinge med 3.219, og foran Gadstrup med 2.019.

Gundsømagle ligger i den nordlige del af kommunen mellem Roskilde og Frederikssundsfingeren, og den har karakter af en forstads- og pendlerby: et samlet boligområde med parcel- og rækkehuse, hvoraf hovedparten er opført fra 1960'erne og frem, omgivet af landbrugsland og mindre bebyggelser.

Den boligmasse er nogenlunde ensartet, og det gør opgaven forudsigelig. De fleste huse er tilsluttet naturgas, har radiatorer og et varmtvandssystem, der hænger sammen med gasfyret. Skiftet til en varmepumpe er derfor en ret velafgrænset opgave med de fire poster ovenfor — men netop fordi husene ligner hinanden, er der også tre-fire radiatorer i mange af dem, som ikke kan afgive varmen ved lav fremløbstemperatur.

Grundene er typiske parcelhusgrunde. Der er som regel plads til en udedel med god afstand til skel, men sjældent plads til et vandret jordvarmeanlæg af nogen størrelse — og en boring er som nævnt underlagt både tilladelseskrav og tyvemetersreglen. For hovedparten af husene i byen er luft-til-vand derfor det realistiske valg, mens jordvarme hører til på de større grunde i oplandet.

Forskellen mellem en årsvirkningsgrad på 3,30 og 4,25 er 2.098 kr. om året, hvert år anlægget står der. Det er dét tal, der afgør, om det kan betale sig at skifte et par radiatorer.

Sådan griber du det an

  1. Spørg kommunen, om der er ændringer på vej for din adresse i fjernvarmeudrulningen.
  2. Tal med naboerne, hvis flere overvejer jordvarme — tyvemetersreglen gør placeringen til et fælles anliggende.
  3. Afklar anlægstypen: vandret uden for drikkevandsområde kan anmeldes, alt andet kræver tilladelse.
  4. Bestil en varmetabsberegning som grundlag for effekten.
  5. Få radiatorerne vurderet ved lav fremløbstemperatur, inden tilbuddet skrives.
  6. Kræv de samme poster prissat i alle tre tilbud.
  7. Søg Varmepumpepuljen og afvent tilsagn, inden du skriver under på noget bindende.

Installatørens papirer og registreringen bagefter

Autorisationen dækker indgrebet i varme- og elinstallationen — det gælder også, når en varmepumpe kobles på husets el og varmeanlæg. Bed om nummeret og kontrollér, at det står som aktivt.

For tilskuddet er kravet, at en autoriseret el- eller vvs-installatør udfører arbejdet. Energistyrelsen nedlagde VE-godkendelsesordningen 1. juli 2025, så ethvert autoriseret firma kan bruges. Slå autorisationen op, før du skriver under.

Tre tilbud på den samme skriftlige opgavebeskrivelse er nok til at se markedet. Tre forskellige beskrivelser giver tre tilbud, der ikke kan sammenlignes.

Bagefter skal anlægget registreres i BBR, og det er ejerens ansvar, at oplysningen er korrekt. Et jordvarmeanlæg skal desuden færdigmeldes, når det er etableret, og dokumentationen bør gemmes sammen med husets papirer — den skal findes frem ved et ejerskifte.

Endnu en praktisk detalje, der hører i tilbuddet frem for i den første vinter: afløbet fra udedelen. Anlægget afiser jævnligt og afgiver kondensvand hele fyringssæsonen, og står maskinen på en flise uden afledning, bygger der sig is op foran den i en kuldeperiode.

Lokalplanen kan indeholde bestemmelser om placering og udseende af tekniske installationer. Det gælder adressespecifikt og ikke for kommunen som helhed, så slå din egen op.

Og tilskuddet, som ikke kan repareres bagud: aftalen må ikke være bindende, før tilsagnet foreligger, og puljen lukker for ansøgninger, når midlerne er søgt.

Reglerne på denne side — inddelingen i anmeldelse og tilladelse samt afstandskravene — følger Roskilde Kommune.

Ofte stillede spørgsmål

Har du spørgsmål?