Radiatoren bliver ikke varm — mærk efter hvor den er kold

Mærk efter, og læs svaret

Læg hånden på radiatoren øverst, i midten og nederst. Det mønster du finder, peger næsten altid direkte på årsagen.

Varm nederst, kold øverst. Der er luft i radiatoren. Luft er lettere end vand og samler sig i toppen, hvor den fortrænger det varme vand.

Varm øverst, kold nederst. Der kommer vand ind, men det løber ikke ordentligt igennem. Årsagen er typisk returventilen, en forkert indregulering eller slam i bunden af radiatoren.

Kold hele vejen. Der kommer ikke varmt vand ind. Enten sidder termostatventilen fast, eller kredsen får ikke vand overhovedet.

Varm, men rummet bliver ikke varmt. Radiatoren virker, men den er for lille til rummet — eller den sidder bag et møbel eller et gardin, så varmen ikke kommer ud i rummet.

Luft i radiatoren: udluft den selv

Dette kan du gøre, og det er den hyppigste årsag efter en sommer hvor anlægget har stået stille.

Du skal have en radiatornøgle (en firkantnøgle, koster nogle få kroner), en klud og en lille skål. Udluftningsventilen sidder øverst på radiatorens ende, modsat termostaten.

Sæt skålen under, hold kluden om ventilen, og drej nøglen en kvart til en halv omgang mod venstre. Der kommer et hvæs af luft. Når der kommer vand i stedet for luft, lukker du igen. Det er alt.

Tre ting er værd at vide. Vandet kan være meget varmt — hold kluden imellem. Vandet er ofte sort af slam og pletter alt det rammer, så beskyt gulvet. Og udluft nedefra og op i huset: start i stueetagen og slut på øverste etage, ellers vandrer luften op og du skal gøre det igen.

Efter udluftning falder trykket i anlægget. Se på manometeret ved fyret, unitten eller varmepumpen: det skal typisk vise 1-2 bar når anlægget er koldt. Er det faldet under, skal der efterfyldes — og det er værd at få vist hvordan af en fagperson første gang, for der er en tilbagestrømningssikring involveret og et påfyldningspunkt der skal lukkes helt igen.

Skal du udlufte hver måned, er der en utæthed eller et luftindtag i anlægget. Så er det ikke en udluftningsopgave men en fejlsøgning.

Kold nederst: gennemløbet

Er radiatoren varm øverst og kold nederst, kommer der vand ind, men ikke nok — eller det løber for hurtigt ud.

Det kan være returventilen, der på mange anlæg er forindstillet til et bestemt gennemløb. Er den skruet forkert, får radiatoren for lidt vand. Justering af returventiler er indregulering, og det bør gøres for hele anlægget på én gang, ikke radiator for radiator.

Det kan også være slam. Efter mange år lægger jernslam sig i bunden af radiatorerne og i anlæggets lavpunkter. Radiatoren bliver da kold nederst, og hvis du udlufter kommer der sort vand. Løsningen er en anlægsrensning, hvor anlægget spules igennem, og ofte en slamsamler eller et magnetfilter der fanger partiklerne fremover.

Kold hele vejen: termostaten eller kredsen

En termostatventil har en stift der trykkes ned af termostathovedet. Står anlægget stille en hel sommer, kan stiften sætte sig fast i nedtrykket stilling, og så lukker ventilen selvom termostaten er skruet op.

Test det: skru termostathovedet helt af (det skrues eller klipses af, uden værktøj på de fleste). Under det sidder en metalstift. Tryk forsigtigt på den med en finger eller en tang med klud — kan den bevæge sig op og ned, er den fri. Sidder den fast, kan et forsigtigt træk ofte løsne den, og et par dråber rustløsner hjælper. Sidder den helt fast, skal ventilen skiftes.

Et godt vedligehold: skru alle termostater helt op en gang om sommeren og lad dem stå åbne. Det er gratis og forebygger præcis denne fejl.

Er flere radiatorer i samme del af huset kolde hele vejen, får kredsen ikke vand. Tjek at cirkulationspumpen kører (mærk om den vibrerer svagt), at der er tryk på anlægget, og at eventuelle afspærringsventiler på kredsen står åbne.

Kun de yderste radiatorer

Bliver de radiatorer der ligger længst fra varmekilden aldrig varme, mens de nærmeste er glohede, er anlægget ikke indreguleret. Vandet tager den korteste vej, og de nærmeste radiatorer stjæler flowet.

Det er en fagopgave, og det er den værd. En indregulering fordeler vandet efter hvert rums faktiske varmebehov, og den giver samtidig en lavere returtemperatur — hvilket sænker fjernvarmeregningen og hæver virkningsgraden på en varmepumpe.

Samtidig er det værd at få cirkulationspumpen set på. Står der 50 watt eller mere på pumpens typeskilt, kan det betale sig at skifte den uanset dens alder: en moderne pumpe sparer 300-350 kWh om året, svarende til 1.200-1.400 kr. ved en elpris på 4 kr. Pumpen koster 1.200-6.000 kr. i materiale og 1-3 timers arbejde.

Hvad du selv kan, og hvad du ikke bør

Du kan udlufte, tage termostathovedet af og prøve stiften, og flytte møblet der står foran radiatoren. Det er ikke arbejde på drikkevand eller gas, og det er inden for hvad en boligejer rimeligt kan.

Du bør ikke skrue på returventilernes forindstilling uden at kende hele anlægget, ikke efterfylde anlægget uden at have fået vist hvordan, og ikke lukke afspærringsventiler du ikke ved hvad gør.

Og en kold radiator er ikke et akut udkald. En VVS'er koster 450-800 kr. i timen i normal arbejdstid mod 675-1.600 kr. aften og weekend. Er der varme i resten af huset, kan det vente til hverdag — og så kan du samle de andre småting op i samme besøg.