Hårdt vand og kalk — slå tallet op før du køber noget
Vandets hårdhed varierer voldsomt inden for få kilometer i Danmark
- Vandets hårdhed måles i dH og oplyses af dit vandværk i den årlige vandanalyse
- Under 12 dH er vandet blødt til middelhårdt — et anlæg er svært at regne hjem
- Over 18 dH er det hårdt, og kalken sætter sig synligt på alt
- Et blødgøringsanlæg til 3-4 personer koster 13.000-15.000 kr. installeret
- Kalk på en varmeflade koster energi: beholderen skal arbejde længere for samme temperatur
Hårdhed er et tal, ikke en fornemmelse
Vandets hårdhed kommer fra kalk og magnesium som grundvandet har optaget på vej gennem undergrunden. Den måles i tyske hårdhedsgrader, dH, og den varierer voldsomt i Danmark — ikke mellem landsdele, men mellem vandværker, og derfor mellem nabobyer og undertiden mellem kvarterer.
Det betyder at du ikke kan slutte noget ud fra hvor du bor. Du kan slå det op. Dit vandværk offentliggør en vandanalyse hvert år, og hårdheden står i den. Er du i tvivl om hvilket vandværk der forsyner dig, står det på vandregningen.
Skalaen ser typisk sådan ud:
Hvad kalken faktisk koster dig
Det mest håndgribelige er varmefladen. I en varmtvandsbeholder lægger kalken sig på den flade der overfører varmen til vandet, og kalk isolerer. Beholderen skal derfor arbejde længere for at nå samme temperatur, og forskellen betaler du på varmeregningen. Det er den ene reelle energiudgift ved hårdt vand.
Den anden er levetider. Pakninger, ventilsæder, keramiske patroner i blandingsbatterier, magnetventiler i opvaskemaskiner og vaskemaskiner — alle steder hvor noget skal lukke tæt, gør kalken det sværere. Det viser sig ikke som et enkelt sammenbrud, men som at alt holder kortere end det plejer.
Den tredje er tid og forbrugsvarer. Afkalkningsmiddel til opvaskemaskinen, ekstra sæbe fordi den skummer dårligt i hårdt vand, og rengøring af brusekabine og armaturer der ellers ikke havde været nødvendig.
Vær skeptisk over for præcise besparelsestal. Enhver der giver dig ét beløb for hvad du sparer ved et blødgøringsanlæg, gætter — besparelsen er spredt ud over mange små poster og afhænger af dit forbrug, dit vand og hvilke maskiner du har.
Hvad du kan gøre uden at investere
Afkalk elkedlen og kaffemaskinen regelmæssigt. Almindelig husholdningseddike eller citronsyre gør arbejdet, og det er det sted kalken går hurtigst.
Afkalk perlatoren på hanen. Den lille sigte i tuden sætter sig til af kalk og giver et sprøjtende eller svagt stråle. Den skrues af, lægges i eddike en time, og skylles.
Tør brusekabinen efter brug. Kalkskjolder på glas kommer af vand der tørrer ind, ikke af vandet i sig selv.
Lad ikke det varme vand stå for varmt uden grund — men skru heller ikke ned under 50 grader ved tapstedet. Legionellabakterien formerer sig i lunkent vand mellem cirka 20 og 45 grader, og den regel går forud for kalkhensyn.
Og få offeranoden i varmtvandsbeholderen tjekket. Den er en magnesiumstang der korroderer i stedet for beholderens væg, og den er opbrugt efter typisk tre til fem år. En anode koster nogle hundrede kroner; en ny beholder koster 8.000-15.000 kr. Det er den billigste vedligeholdelse i hele husets installation, og den overses næsten altid.
Har du brug for en håndværker?
Sammenlign tilbud fra op til 3 lokale håndværkere — gratis og uforpligtende.
Fa 3 gratis tilbud →Blødgøringsanlæg — hvornår det giver mening
Et blødgøringsanlæg bytter calcium og magnesium ud med natrium ved hjælp af en ionbytter, der regenererer med salt. Det fjerner kalken fra hele husets vand.
Et anlæg til tre-fire personer koster 13.000-15.000 kr. installeret. Større eller mere avancerede anlæg ligger på 18.000-20.000 kr. Dertil kommer saltforbruget — nogle hundrede kroner om året i et almindeligt hus — og et beskedent strømforbrug.
Tre praktiske forhold afgør ofte sagen mere end regnestykket:
Anlægget skal sidde på den kolde hovedledning lige efter vandmåleren, og det skal have afløb til regenereringsvandet samt en stikkontakt. Er der ikke afløb i teknikrummet, kan etableringen af det blive den største enkeltpost i hele opgaven.
Der skal være plads til at bære saltsække ind. Det lyder trivielt, indtil man har prøvet at bære 25 kg salt ned en kældertrappe hver anden måned.
Og regenereringsvandet er saltholdigt. Har ejendommen eget nedsivningsanlæg frem for offentlig kloak, skal det afklares hvor det vand må ledes hen — spørg kommunen inden du bestiller.
Tilslutningen til drikkevandsinstallationen kræver VVS-autorisation, og anlægget skal have en godkendt tilbagestrømningssikring. Det er ikke et gør-det-selv-projekt.
Kort svar
Slå hårdheden op først. Er den under 12 dH, så brug pengene på noget andet og afkalk elkedlen. Er den over 18 dH, og ser du kalken på fliser og armaturer, så er et anlæg en rimelig investering — men få prisen på afløbet i teknikrummet med i tilbuddet, for det er dér de ubehagelige overraskelser sidder.